neurovaskulær vurdering hos den kritisk syge patient

mål: at skitsere de patofysiologiske processer involveret i neurovaskulær svækkelse og rumsyndrom og undersøge almindelige medvirkende faktorer inden for udvikling og klinisk præsentation af neurovaskulær svækkelse hos patienter med kritisk pleje med muskuloskeletalt traume.

baggrund: Grundig og systematisk vurdering af neurovaskulær status hos kritisk syge patienter med muskuloskeletalt traume er afgørende for at påvise sekundær iskæmisk skade og implementere passende og rettidig behandling af eventuelle neurovaskulære underskud.

metode: aktuel litteratur vedrørende neurovaskulær vurdering og tilhørende patientpleje blev gennemgået og brugt til at skitsere forskellige vurderingskomponenter, indikatorer for neurovaskulær svækkelse og fremhæve de vigtige spørgsmål for sygepleje i kritisk pleje.

resultater: Nedsat lemmerperfusion sekundært til vaskulær svækkelse og kompartmentsyndrom er veldokumenteret. Komplikationer forbundet med muskuloskeletale traumer og kirurgisk indgreb kan have vidtrækkende virkninger på patientens funktionelle evne og overordnede resultat. Det er afgørende, at der foretages en passende neurovaskulær vurdering af patienter, der er indlagt på den kritiske plejeenhed efter muskuloskeletalt traume, knuseskade, ortopædkirurgi (med intern eller ekstern fiksering af brud) og dem, der kan have oplevet langvarigt eksternt tryk fra afstøbninger eller tætsiddende bandager. Flere elementer i neurovaskulær vurdering er imidlertid mere komplekse at gennemføre i sammenhæng med den ubevidste eller bedøvede kritisk syge patient.

konklusioner: Effektiv praksis kræver, at den kritiske sygeplejerske har en omfattende forståelse af ætiologi, patofysiologi, fysiologiske reaktioner og klinisk præsentation forbundet med neurovaskulær svækkelse, sekundær iskæmi og rumsyndrom.

relevans for klinisk praksis: det kan være problematisk at foretage en effektiv neurovaskulær vurdering af patienter med risiko for neurovaskulær svækkelse eller akut kompartmentsyndrom (ACS) i kritisk pleje, når patienter ikke er i stand til at kommunikere med sygeplejersken. Risikoen for langvarig funktionsnedsættelse eller tab af lemmer kan være signifikant i denne gruppe af patienter, især efter muskuloskeletale traumer. Denne artikel gennemgår ætiologi og patofysiologi af neurovaskulær svækkelse i den kritiske plejekontekst og giver vejledning til sygeplejersker, der foretager dette vigtige element i sygeplejevurdering med ikke-verbal, kritisk utilpas patienter. Informeret praksis i neurovaskulær vurdering har potentialet til at muliggøre tidlig påvisning og rettidig behandling for disse patienter, hvilket er afgørende for at optimere patientresultater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *